Initiatives of Changes historie i Danmark
Fra det personlige til det globale
IVisionen om forvandling af verden
Moralsk Oprustning udsprang af Oxfordbevægelsen (Oxford gruppebevægelsen). I begyndelsen af 30erne kom den amerikanske præst, Frank Buchman, på flere besøg ved universitetet i Oxford, hvor en kreds af studerende og undervisere var blevet inspireret af hans budskab. Buchman havde været studenterpræst i USA og missionær i Kina.
Hans oplevelse var, at hverken diplomati eller nedrustningskonferencer kunne forhindre de voksende konflikter i verden. De kunne heller ikke skabe den nye sociale orden, som så mange håbede på.
Buchman mente, at der mere var brug for et handlingsprogram: en personlig forvandling, der kunne medvirke til en social forandring, en forandring i forholdet mellem racer og folkeslag, og bringe en ny faktor ind i internationale situationer. Således opstod Oxfordgruppebevægelsen, som bredte sig til andre lande. Flere danskere deltog i konferencer i Oxford.
1935-45
Moralsk Oprustning opstår
I 1935 kom en international gruppe fra Oxfordbevægelsen til Danmark. Den afholdt en række store møder og fik udbredt tilslutning i Danmark.
Moralsk Oprustning (Moral Re-Armament/MRA) opstod i 1938 på baggrund af den store militære oprustning i Europa. Ved et stort nordisk møde Visby bragte Frank Buchman en udfordring til de mange, som havde fundet et nyt livsindhold gennem Oxfordbevægelsen: "Mange er kommet her i håb om at finde noget nyt i deres liv. Det er godt, og det er nødvendigt. Men faren er, at mange stopper der. Der er et næste skridt, som engagerer mig dybt: Hvordan frelser vi en civilisation, som er ved at bryde sammen."
For de danske deltagere var den store arbejdsløshed et konkret udtryk herfor. Deres initiativer førte til dannelsen af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, LAB, som også fik stor betydning under den tyske besættelse af Danmark.
Under besættelsen 1940-45 virkede en række personer fra Moralsk Oprustning for at skabe folkeligt sammenhold for bedre at kunne modstå det tyske pres.
1945-55
Moralsk Oprustning i efterkrigstidens Europa / Slesvig
Moralsk Oprustning blev stærkt engageret i arbejdet for at skabe et åndeligt og moralsk grundlag, der kunne styrke forsoning og et demokratisk Europa. Et fokus var store internationale konferencer i Caux i Schweiz, som mange danske fra politik, industri og arbejderbevægelse tog del i. I Danmark førte det til store konferencer, bl.a. på Kronborg 1948 og i Odd Fellowpalæet i København 1951. Samtidig bragte avisen Social Demokraten en kronik om Moralsk Oprustning af K.K. Steincke, en af arbejderbevægelsens pionerer. En kreds af faglige tillidsfolk, som havde deltaget i konferencerne i Caux, arrangerede et møde i KB hallen i København 1952, hvor en tidligere tysk generalstabsofficer, som medvirkede ved besættelsen af Danmark, bad det danske folk om tilgivelse. Blandt de danske deltagere i internationale MRA-konferencer var statsminister Knud Kristensen og udenrigsminister Ole Bjørn Kraft.
Mindretalsspørgsmålet i Slesvig var et af de store problemer i disse år. I 1955 begyndte en ny fase med de to aftaler om mindretalsrettigheder, som den tyske kansler Adenauer og den danske statsminister H.C. Hansen underskrev i Bonn. Jyllandsposten bragte en kronik om "mindretalserklæringernes Forhistorie" som indledes således: "De første dansk-tyske kontakter, som sluttelig førte til Bonn-København erklæringerne vedrørende mindretallene i Sønderjylland, knyttedes i Moralsk Oprustnings centrum Caux."
1955-65
Internationalt fredsarbejde og opgør i Danmark
De følgende år blev præget af stor dansk deltagelse i MRAs internationale virke. I store træk kan det sammenfattes i tre hovedlinjer.
Store internationale grupper besøgte lande i Europa, Asien og Amerika med skuespil og musicals, som på forskellig måde udtrykte Frank Buchmans vision om "Den gode vej", hvor alle kan gå sammen om at skabe en bedre verden. I 1955 besøgte en stor international gruppe i København af i forbindelse med opførelsen af musicalen "Øen der forsvinder" på det Kongelige Teater. Besøget var et led i en verdensrejse, som den danske politiker Ole Bjørn Kraft havde deltaget i.
Samtidigt var der også et afrikansk besøg i København med skuespillet "Frihed", som var skabt ud fra en vision om et frit Afrika, der også var fri af had, frygt og begær. Det var lederen af den nigerianske frihedsbevægelse, Namdi Azikewe, som udtrykte denne vision efter et besøg ved en Moralsk Oprustnings konference. Visionen fandt genlyd hos mange unge nationalister. Som film blev "Frihed" anvendt de følgende år i mange afrikanske lande i forberedelsen af uafhængighed. Mange danske tog del i et omfattende rejseprogram med filmen i en række afrikanske lande. På opfordring af Kenyas frihedsleder, Kenyatta, blev filmen indtalt på Swahili, og på initiativ af Emiren af Kano fra det muslimske Nigeria, blev der lavet en Hausa version. I USA var der samtidig en indsats for at bringe et nyt element ind i racespørgsmålet med en film om USAs højt agtede sorte skoleleder Mary McLeod Bethunes liv, hvor også danske var med.
I disse år kom der fra Moralsk Oprustning en udfordring til Vestens lande om at styrke deres åndelige arv og til de kommunistiske lande om ikke at bygge samfundet på et gudløst grundlag. Således udsendtes i 1959 et lille skrift om dette, "Ideologi og Sameksistens". Denne udfordring fik i medierne en antikommunistisk indfaldsvinkel, som medførte at skattevæsenet betragtede MRA som en politisk bevægelse med deraf følgende skattemæssige konsekvenser.
En politikommissær, som var fast gavegiver til MRA, anlagde sag mod Finansministeriet. Domprovst Paul Brodersen udtalte sig i retten som formand for Moralsk Oprustnings danske bestyrelse: "Bevægelsen går ikke mod kommunismen som sådan, men kun mod den gudløshed, som kommunistiske partier i Rusland og andre steder forfægter." Højesteretssagfører Børge Koch, som førte sagen mod ministeriet, henviste til, at Moralsk Oprustning som en tidssvarende bevægelse naturligvis var interesseret i tidens spørgsmål, men hævdede, at løsningen lå i lydighed mod Gud. Finansministeriet tabte sagen både i Byret og Landsret, og dommen blev omtalt i store dele af pressen.
1965-75
Ungdomsinitiativer, minoriteter og forsoning
De første år var stærkt præget af ungdomsinitiativer. I forbindelse med et omfattende program om Moralsk Oprustning på universiteter i USA opstod et musikalsk ungdomsprogram, "Sing Out", som hurtigt bredte sig til andre dele af verden og fik en selvstændig fortsættelse i "Up with People". Andre ungdomsinitiativer fortsatte i rammen af Moralsk Oprustning, således musikrevyen "Læn Dem ud", som var på turné i Indien og andre asiatiske lande med flere unge danske som deltagere. Fra Indien kom musicalen "India Arise" på besøg i Europa.
I begyndelsen af 70erne medvirkede mange danske ved et nyt center for Moralsk Oprustning i Panchgani i Indien. Det fulgte efter besøg i Norden af Rajmohan Gandhi, en sønnesøn af Mahatmaen. Ved et møde i Domus Technica i København udtalte han: "Vi ønsker frugterne af udvikling. Hjælp os at plante de moralske rødder, som udvikling kan vokse fra." Og han bad konkret om hjælp fra nordiske landmænd og arbejdere til at bringe erfaringer fra de nordiske folkebevægelser. Arbejdet fra centret i Panchgani fik indflydelse på situationen med etniske minoriteter i det nordøstlige Indien, og samarbejdet med Indien førte til genbesøg fra Indien og medvirken ved konferencer i Danmark.
Konferencerne i Caux fik i disse år særligt fokus på forsoning i internationale konflikter. Som Caux i de første år havde haft betydning for forholdet mellem Tyskland og Frankrig, fik centret nu betydning for konflikter i Afrika, f.eks. i Zimbabwe, og for minoritetsspørgsmål i Europa, som f.eks. Sydtyrol. Gennem besøg i Danmark i 1981 blev den fransk-tyske forsoning belyst af den franske socialist Irene Laure, som var en pioner i forsoningen med Tyskland. Fra Zimbabwe kom Alec Smith på besøg i 1986. Han er søn af den tidligere statsminister Ian Smith, men arbejdede med sorte nationalistledere for en løsning på konflikten og national forsoning. I forbindelse med besøget udsendtes en dansk udgave af hans bog, "Nu kalder jeg ham bror", om forsoning mellem hvide og sorte. Flere af disse situationer er blevet studeret af internationale konfliktforskningscentre.
I disse år opstod et nært samarbejde mellem nordiske og østafrikanske deltagere i Caux-konferencer. Det udvikledes gennem 10 nordiske kontaktbesøg i Østafrika, hvor man medvirkede i et program for at styrke samfundsmoral og demokrati. Ved et møde i København udtrykte daværende præsident Julius Nyere en tak ikke blot for den materielle, men også for den moralske støtte fra Danmark.
1985-2000
Arbejde i Østersøområdet
Udviklingen i Østersøområdet førte til en nordisk indsats for at styrke grundlaget for frihed og demokrati efter opløsningen af østblokken. I Polen var der en særlig interesse for de danske erfaringer med en demokratisk udvikling i forsvaret efter befrielsen. Der blev afholdt en række seminarer om forsoning og samarbejde i Østersøområdet. Ved et seminar i København var deltagerne gæster af de to mindretal i grænseområdet for at studere mindretalssituationen.
Efter 2000
Forsoningsarbejde i Sierra Leone
Moralsk Oprustning har støttet arbejdet for at få startet en forsoningsproces i det vestafrikanske land Sierra Leone, der har gennemlevet ti års brutal og blodig borgerkrig. Initiativet er taget af en flygtning, der har taget sit kald fra Gud alvorligt.
I 2001 deltog fire absolutte topfolk fra de stridende parter i en af Moralsk Oprustnings konferencer i Caux, Schweiz, og ved det FN-overvågede valg i maj 2002 satte Hope-Sierra Leone kampen mod korruptionen på dagsordenen overalt i landet.
Et nyt topmøde blev afholdt i Caux i 2002, filmen Freedom vises hver måned i nationalt fjernsyn og det har ført til konkrete forsoningsmøder mellem oprørsbevægelse og regeringsstyrker.
Læs mere på Hope-Sierra Leones hjemmeside
Nyt navn - samme målsætning
Moralsk Oprustning fulgte resten af bevægelsen og skiftede navn til Initiatives of Change - Moralsk Oprustning i 2002.
|
